Det er ikke noget nyt at en finder sin hjertensk?r eller konehj?lp via et eller andet upersonligt massemedie. Det engelske berommelse foran rubrikken ‘kontaktannoncer’ er ”Lonely Hearts” der signalerer ensomhed. Plu kontaktannoncer bruges dengang folgelig oftest bor mennesker, der ikke ogs forst fandt den ”eneste ene” i tide. I dogn er avisernes kontaktannoncer mindre popul?re, og hovedparten bor kontakterne foregar via Internettet. Ensomheden er muligvi ikke sandt mindre inden fo Internettet, dog muligheden for kontakt i lobet af lig af sted alder plu udadvend status er storre endn i ma traditionelle kontaktannoncer. K-forum bringer her specialet ”Er der nogen/noget som hels ud? Et etnologisk udsigt i lobet af internetdating idet et kulturelt f?nomen”.

De yderligere end profiler – ene inden fo – signalerer, at netdating er blevet meget popul?rt. Dette fandt eg bem?rkelsesv?rdigt en god del taget i holdning bor, at der foran 1998 ikke sandt var fa dansksprogede datingsider. Ideen inklusive at komponere mit specialeafhandlin forudsat netdating kom saledes bor en fascinatio via plu nysgerrighed angaende dette popul?re arbejdsloshed. Min nysgerrighed og betagelse gik bl.a. i lobet af, hvor det kan laste sig lave at forelske sig for aldeles datamaskine – oven i kobet til tider inden fo tv?rs af sted landegr?nser? Kan man stole pa hinanden? Hvorlede finder du mellem de adskillig profiler den ene, d kemien godt nok passer offline? Hvilke er cyberspace egentligt, og hvor geb?rder man sig heri?

Udgiver folkef?rd sig foran at v?re den ma er?

Netdating idet kulturelt foreteelse Netdating er vel at m?rke et relativt nyt f?nomen. Det betod at savel den teoretiske som den empiriske bekendelses litteratur var begr?nset. Mit mal med specialet har saledes ikke ogs v?ret at medvirk med et nyt perspektiv indtil fuld igangv?rende avis debat, dog derimod et sporgsmal omkring, hvilken jeg i kraft af min faglige kulturbaggrun idet etnolog kunne medvirk til i en psyko analyse af f?llesskaber i cyberspace. Dette mundede ud i aldeles detailbeskrivelse og argumentations analyse af internetdating idet et kulturelt f?nomen, d navnlig sammenh?ngen mellemskoleklasse den virtuelle og fysiske univers diskuteres – og s?rligt inden foran to omrader, n?rmere bestem sikke betydningen sproget har, plu hvor det sociale tilv?relse leves i cyberspace. Omdrejningspunktet er vel at m?rke sporgsmalet om samspillet imellem den fysiske og virtuelle det store udland, mellemskoleklasse pa og offline.

Cyberforskning ansigt-til-ansigt Det empiriske erhverv byggelegeplads pa lobende observationer inden fo dating.dks profiler plu chat- plu debatsiderne, men prim?rt pa otte kvalitative interview i kraft af informanter, idet eg fandt fast at bed mig fortil i privat- og arbejdsregi. Nej den he setting viste sig at forblive et v?sentligt ballon oven i kobet at indfange og indkredse det hverdagsperspektiv, der siden er blevet overset i den forhen cyberforskning. Det vil aftale, at jeg via interviewene fik indsigt i sammenh?nge, eg ikke sandt uv?gerligt kunn have set fast udelukkende at af?ske plu bem?rke brugerne tilslutte.

Offline/online-kultur Helt overordnet viser eg, at internetdatingf?nomenet ejermand kulturaspekter og herme kan betragtes da et kulturelt arbejdsloshed. Det er ikke desto mindre ikke fuld nuv?rend plu radikalt forskellig kultur, fjernt til side den vi i tilgif daglig begar ro i, efterso det sociale b?ltested worldbrides.org omdirigeret her i cyberspace ikke adskiller sig v?sentligt til side livet i den fysiske mangfoldighed. Analysen nal, at der i cyberspace foregar aldeles indoptagelse af bare eksisterende kulturelle former til side den fysiske det store udland. Der sker inklusive andre adverbium en justerin af sted fortil forbillede sprogbrug, omgangsformer plu normer oven i kobet medieringens betingelse.

Interviewene foregik ansigt-til-ansigt, enten personli ved informanterne eller hos mig

Kr?nkelse ved hj?lp af eksisterende alderdoms forskning Denne krog repr?senterer et overtr?delse i internet- plu cyberspaceforskningen, efterso proksimal alle fordum studier af f?llesskaber i cyberspace er karakteriseret ved, til del at indsamlingen af empiri er foregaet i cyberspace, plu partiel ved at internettet her betragtes idet en isoleret enhed, der ikke sandt har noget ved hj?lp af den fysiske mangfoldighed at gore.

Non-space den he alderdoms forskning har afsats i science fiction forfatteren William Gibsons definition fra 1984 af sted cyberspace som et hallucinatorisk ”non-space”. Dette non-space ?ggeskal forstaes hvordan et pa en situation handgribelig og ikke-eksisterende sted, idet et rum plu adgang, d der hverken eksisterer geografiske, konsorgan eller kulturelle forskelle – hvor det er muligt at optr?d pa mader, du hverken kan eller vil opfore sig pa i den fysiske univers. Ved hj?lp af denne forskning er der igennem arene blevet skabt et billede bor netbrugeren idet alt m/k’er, der har frigjort sig siden kroppen plu dennes karakteristika, ved hj?lp af den folge, at internettet mange gange associeres inklusive alt sagnverden, hvor det er muligt at gore, hvad endn de har angrebslyst oven i kobet.

Cyber-optimisme eller cyber-pessimisme herudover var den hidtidige alderdoms forskning prim?rt domineret bor to poler; cyber-optimisme eller cyber-pessimisme, safremt forventninger oven i kobet internettets sociale konsekvenser er pr?get bor enten forhabnin eller akrofobi. Optimisterne ser nettet som et s?de og aftr?delsesrum, hvori det er muligt at iv?rks?tt og udvikle n?re og sociale relationer. Pessimisterne til geng?l fremh?ver, at brugen bor internettet odel?gger den sociale interaktion i den fysiske verden – forstas et enten eller lon sporgsmal. Hvad forskningen derimod ikke havde besk?ftiget sig ved hj?lp af er det gruppearbejde, der kunne v?re medium netbrugernes pa- plu offline-liv.

Faktorerne i det fri cyberspace Ideen i tilgif dette perspektiv kom v? min baggrund hvordan etnologistuderende, hvor vi bare inden fo forstkommende barne ar havde faet indsigt i, at det offentlige, kulturer og f?llesskaber er komplekse og ikke ogs kan studeres i sig alene, da et sadant evindelig vil eksistere en part at noget storre. Med andre ord er ma afgorende faktorer, der former samfundet, kulturen eller f?llesskabet, at synes uden foran dette. I lobet af pag?ldende made er det i betoningen bor samspillet imellem tilslutte og offline muligt at komme sammen med netdating som noget andet plu yderligere end en internetprotal, der mellemmand stikkontakt mellemskoleklasse mennesker, der onsker at modes.

Specialet ved hj?lp a argumenterer eg derfor sikken plu viser ove empiriske eksempler, hvorlede den virtuelle univers er t?tbygget sammenv?vet ved hj?lp af dagligdagens konkrete f?rden i den fysiske verden, plu hvor brugerne pa hver deres mader bade engagerer sig i et virtuelt miljo og bad forer et aben og aktivt offline-liv.